Ture

Slagelse Skiklub er kendt for nogle fantastiske ture i Skandinavien og Alperne

For alle klubbens ture gælder følgende rejsebetingelser.

I denne sæson er der:

Pige ski uge 46, 2011

Turen i år går til Hintertux gletcheren i Østrig fra d. 17. november til d. 21. november 2011. Vi skal bo på hotel med halvpension, swimmingpool, sauna og dampbad.

Turens forum


Kläppen uge 2, 2012

Turen er ubetinget klubbens største og er meget velegnet til nybegyndere og børnefamilier. Vi har en masse instruktører/instruktøraspiranter med, så der er mulighed for at få undervisning på alle niveauer.

Indkvartering

Vi bor i Sjungarbacken som er 6 personers lejligheder, der ligger meget tæt ved lifterne. I lejlighederne finder der ovn, opvaskemaskine, tørreskab m.m. Der er to dobbeltsenge oppe på hemsen og et værelse med køjeseng. Vi har lejlighederne fra torsdag eftermiddag og frem til afrejse lørdag aften.

Mini-OL

I mini-ol kan alle børn under 10 år deltage. Det afholdes lørdag efter frokost, og der er flotte præmier til alle.

Begyndermesterskaber

Lørdag eftermiddag afholder vi begyndermesterskaberne. Begyndermesterskaberne er for børn under 14 år som har stået på ski i max. 14 skidage.

Klubmesterskaber

Vi afholder klubmesterskaber fredag eftermiddag og alle kan deltage! Vi skal have fundet denne sæsons klubmester – både blandet herrerne og damerne. Der afholdes mesterskaber i alpint og for snowboard. Der er præmieoverrækkelse fredag aften.

Info og tilmelding til Kläppen uge 2, 2012  - Turens forum


Hafjell uge 4, 2012

En hel uge for kun 3.750 – incl transport, hytte, liftkort og skiskole.

Langrend

Denne tur er absolut også for langrendsløbere, da Hafjell er et helt fabelagtigt område til dette, og med gondolliften, er det blevet endnu lettere at være langrendsløber her. Vi vil på denne tur gerne slå et slag for langrendsløberne, og håber at mange vil tilmelde sig, så vi kan lave nogle fælles ture.

Alpin

Det olympiske område er super til alpint skiløb for alle niveauer. Der er både korte og lange pister, og sværhedsgraden rummer alle kategorier. Alle øvede skiløbere kan deltage i Sjællandkreds mesterskaberne i slalom og storslalom. Prøv det – og få konkurreret med skiløbere fra hele Danmark. Der er dejlig aftenhygge i gode norske hytter, som alle ligger i glideafstand fra pisterne. I de senere år er området blevet udbygget meget. Nu er det børneområdet og en dejlig stor legeplads, som er klar til de mindste. Se mere på www.hafjell.no hvor hytterne også kan ses. AFTERSKI – onsdag aften – er et sikkert hit – da vi har en fantastisk madfar på denne tur – så det er absolut et besøg værd. Dette er ved at blive en rigtig hyggelig tradition. Pølsebrød på grill til de mindste tirsdag er også et sikkert hit – så hold øje med stedet i programmet!

Info og tilmelding til Hafjell uge 4, 2012Turens forum


Lofsdalen uge 7, 2012

492 m faldhøjde, 25 pister og ni lifter

Slagelse Skiklubs familietur nordpå i uge 7 går i 2012 til Lofsdalen.

Lofsdalen er beliggende i Jämtland, ca. 1.100 km fra Slagelse. Skiterrænet er beliggende på sydsiden af et 1125 m højt bjerg med skistation og by beliggende i 633 m. Der er 25 meget varierede pister til glæde for både familier m/børn, begyndere og mere rutinerede skiløbere. Langrendsområdet består af 70 km preparede løjper, 150 km afmærket og 2,8 km oplyst.

Yderligere oplysninger

www.lofsdalen.com eller se Thomas Uhrskovs video fra området: http://www.lofsdalen.com/12821.uhrskov_i_lofsdalen.html

Info og tilmelding til Lofsdalen uge 7, 2012Turens forum


Weissbriach uge 7, 2012

Vi har igen i år fået pladser i uge 7 på vores stamhotel Gasthoff Brunnwirt i Weissbriach hos familien Sattlegger med sønnen Michael i spidsen. Her vil vi opleve den helt specielle service sammen med et dejligt østrigsk landkøkken, hvorfra der serveres halvpension. På hotellet er der desuden et wellnessområde med sauna, dampbad, solarium, infrarødkabine og afslapningsrum.

Vi skal stå på ski i det 120 km store område, som hedder Nassfeld og ligger i Karnische Skiregion i delstaten Kärnten lige på grænsen til Italien. Der er både sorte, røde og blå pister så der skulle være noget for både nybegynderen og eksperten. Se nærmere om området på www.skiarena.at

Info og tilmelding til Weissbriach uge 7, 2012Turens forum


Hemsedal uge 16, 2012

Info og tilmelding kommer senere - Turens forum